Salg og kommunikation
Hvad skal kunden få ud af det? – det bør mange sælgere tænke over, inden de forsøger at være kommunikationseksperter.
I det hele taget er det en vigtig sætning, at have med i sine tanker inden man skriver. F.eks. er der nogen der skriver til kunden:
”Vi har nu fået vores ”PLIB BÅT” tilbage” – vi sælgere kan godt forstå hvad det vil sige, men kunden tænker – Hvorfor tilbage? Hvorfor og hvornår har vi mistet den?
”Vi har udvidet vores produktion, nu kan vi igen leverer ”PLIB BÅT” ! – kunden tænker, har de ikke kunnet levere dette tidligere?
Eller nyhedsbreve, der skriver om alle de ændringer der er sket, og den slutter af med – men du vil ikke kunne se det! Hvorfor skal man så skrive det, når det ikke giver kunden nogen mening.
Whats in it for me?
Derfor er det vigtigt, at man som sælger tænker over ”Hvad skal kunden have ud af at læse diverse informationer?” Netop derfor bør både salg og marketing være sammen om at sikre de rigtige budskaber.
Her er det ofte en god ide at tænke på ”The Why” ( Se mine tidligere indlæg om The Why og Salgstrum) – og når man finder denne formel, så vil du med det samme opleve en større og mere kvalificeret respons.