FOLKEstyrer, PRÆSTEstyrer, TEATERstyrer eller PRESSEstyrer

Alle siger at vi har et FOLKEstyrer, og at et præstestyrer ikke er acceptabelt, det er jo ikke demokratisk – men er vi meget bedre ? Vi accepterer jo et PRESSEstyrer.

Hvornår er det vi har accepteret, at pressen kan gøre og sige som de vil ? Hvornår startede denne glidebane, hvor vi er gået fra respekterede politikere og ministre til at man i dag jo ”bare trækker” på skulderen.

Var det da Jakob Haugaard blev valgt ind ? Eller viste det, at vores folkestyrer virker ?

Hvis vi ser på udviklingen over de sidste år, tror jeg at der er mange som sidder og krøller tæer. Det virker som om at politik i dag, primært går ud på at moppe og modarbejde – jeg kan huske da man kunne have en mindretals regering, som kunne samarbejde på kryds og tværs, som kunne leverer konkrete resultater.

Var det da V og K (Desværre) valgte at blande grænsebomme ind i en finanslov ? Eller da S,SF og R valgte Ø som støtteparti, et parti som vel og mærket vil have en revolution. Eller viser det også at vores folkestyrer virker, når nu DF /Ø havde de afgørende mandater ?

Det er svært at svare på – men en ting er sikkert, kønt er det ikke. Og hvis vi tager kommunal politikken ind, og hvis kommunal politikere er fødekæden til landspolitikere, så er der ved at tegne sig et skræmme billede. For hvis vi ser hvordan der bliver løbet fra aftaler, partier og valgforbund – så er det da naturligt at borgerne mister troen, tilliden og respekten for vores politikere. For kan man have tillid til en som bare løber fra en aftale ? Eller viser det, at vores folkestyrer virker ? At man kan tage sit mandat, og ”skifte side” ?

En anden ting, er det for meget at forlange at vores politikere arbejder for os ? Og ikke bruger tiden på at arbejde mod hinanden ? Naturligvis er der forskellige syn og holdninger, det er jo derfor vi har valg, men kan vi ikke forlange at deres stridigheder omhandler fællesskabets udfordringer, og ikke personlige kampe ? Eller er dette igen, det som viser at vores folkestyrer virker ?

Så er der pressen, har den fået for meget magt ? Er det acceptabelt, at pressen uden nogen sønderlige repressalier kan udstille en politikker ? Og skal vi acceptere at det er OK at gå efter manden og ikke bolden ? Har vi efterhånden fået et pressestyrer, som er over vores folkestyrer ? Eller er det netop på grund af den magt vi har overladt til pressen, at vi har fået Folketeater som styrer form ? At det er enkelt sager, at det er manden som er målet – og om man har ret eller ej, betyder ikke så meget længere. Og skal vi som borger i Danmark, accepterer at vi har givet pressen retten og magten til at gå efter manden ? Og hvis man ser på de overskrifter og massive kapanger der har været mod vores folkevalgte – viser det så at vores folkestyrer virker ?

Hvordan vi får vores FOLKEstyrer tilbage, er ikke bare til at svare på – men at udviklingen vi har haft, hverken er klædelig eller gavnlig tror jeg de fleste kan støtte op om. Men løsningen ?

Pressestyret – skal vi her indfører karantæne ? Således at et medie kan bliver ”dømt” til at ligge stille i 3 måneder, hvis de dømmes i pressenævnet ? For vi kan se i denne tid, hvordan presse vælger ”side”, de har lugtet blod så bliver dækningen helt ensidig, mens andre laver ting, som i min optik er endnu værre, men NEJ det er manden de går efter og ikke bolden.

Folketeateret – skal vi have optagelses prøver for kandidater ? Skal vi kunne holde en kandidat / parti fast på det de lovede ? Skal vi også her, kunne smide folkevalgte ud, som ikke arbejder konstruktivt ?

Folkestyrer – vi hylder jo demokratiet, vi kalder os demokratiske. Men bliver det værdsat ? Eller er den stolthed som vi har over vores demokrati ved at forsvinde ? Som følge at, at vi har fået pressestyrer og Folketeateret i fokus ? Og hvis vi ser på de unge vælgere, så er deres syn jo ved at være der, hvor de ikke gider stemme. Og på samme tid, har vi soldater ude i verden som bliver slået ihjel, i vores kamp for at indfører demokrati.

Er det nu vi begynder at sætte krav ? Krav til vores folkestyrer, til pressen, til vores politikere og til os borger – et krav om ordentlighed. Et krav om at vi arbejder konstruktivt og ærligt, mod løsninger som hjælper Danmark, som styrker vores demokrati og som kan genopbygge vores tillid til folkestyret.

Eller er det, for meget at forlange ?