Nu er jeg ikke selv forældre til et barn med særlige behov – men det må godt nok være ekstra hårdt i denne tid. At opleve hele debatten om inklusion – den måde de børn nu bliver optalt på, det er jo ved at være en heksejagt på disse børn, som man nu giver nu skylden for problemerne i skolen.

At denne, set i min optik hovedløse inklusion, der sker i denne tid – hvor inklusion sker for inklusionens skyld, og ikke for barnets, er helt forkert vil jeg ikke ligge skjul på – men vi kan slet ikke være bekendt at have den tone i debatten, se hvordan medierne omtaler problemerne (børnene), gad vide om de ikke selv kan se at de direkte skader børnene.

Hvordan tror I, et barn som i forvejen ved man er “lidt speciel” oplever det, når man nu bliver omtalt på denne her måde? Det kan da på ingen måde være en positiv oplevelse – nej det er en meget forstærkende negativ oplevelse. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt.

Lad os lige med 7” søm slå fast, det er og bliver alene politikkerne som har ansvaret for dette – det er både lands og lokalpolitisk at ansvaret ligger for at få det løst !